Hvordan foregår mine studier på uddannelsen?
De 3 første semestre på NCNM’s uddannelser er en del af heilpraktikeruddannelsen.
Du kan også deltage på 1. semester, Den Naturmedicinske Metode – og 2. semester, Den Naturmedicinske Værktøjskasse – selvom om dit fokus først og fremmest er at lære at hjælpe dig selv og dine nærmeste – og selv om du ikke har planer om at gennemføre resten uddannelsen.
Undervisningen på de 3 første semestre foregår online og primært som selvstudie. Det betyder, at du får du adgang til al undervisningsmateriale for et semester med det samme, du melder dig til.
Du følger undervisningen på din computer – eller du kan bruge vores app på din telefon eller tablet. Det betyder, at du kan studere, når det passer dig bedst – alle steder, hvor du har internetforbindelse.
Undervisningsmaterialet består af:
- Kompendier, du evt. kan printe, inden du læser.
- Indspillede webinarer (som både video og lyd).
- Optagelser af tidligere undervisning og spørgetimer (som både video og lyd).
- Power point-præsentationerne, som hører til undervisningen.
- Multiple choice-træningsspørgsmål, hvor du kan teste, om du har lært, hvad du skal.
- Studiespørgsmål til refleksion og fordybelse, hvor du formulerer svar med dine egne ord. • Supplerende materiale i form af plancher, artikler m.m.
- En prøveeksamen til hvert semester.
Du kan studere i eget tempo og gennemføre i ét stræk før tid. Eller du kan bruge de 5-6 måneder, hvor du har adgang til hvert semester.
For hvert semester har vi lavet en læseplan, som du kan følge uge for uge for at gennemføre inden for den tid, vi har afsat.
Hvert semester understøttes desuden af live-spørgetimer, så du undervejs kan få svar på dine spørgsmål til de enkelte moduler. Live-spørgetimerne foregår online – og de bliver optaget, så du kan se dem senere, hvis du ikke har mulighed for at deltage på dagen.
Datoerne for live-spørgetimerne kan du se på den undervisningsplan, som vi laver for hvert semester.
Vi opdaterer også løbende undervisningen med bl.a. enkelte online-live-dage. Også her kan du vælge enten at deltage live eller at se optagelsen senere.
Undervisningsplanen for 1. semester ligger på siden her.
Læse- og undervisningsplaner for de næste semestre, får du, når du køber adgang.
Du kan også få svar på dine spørgsmål af både skolen og dine medstuderende i vores medlemsforum. Her deler vi desuden gode erfaringer, opskrifter, links til dygtige kolleger og den slags.
På 4. semester uddanner du dig til heilpraktiker. Dette afsluttende semester foregår som en kombination af lidt selvstudie og en del fremmøde-undervisning.
Her mødes vi til undervisning i Silkeborg. Og vi starter med et internatophold, hvor du lærer dine medstuderende godt at kende. Den endelige lokation for internatopholdet er endnu ikke fastlagt.
Se, hvad 4. semester indeholder:
På heilpraktikeruddannelsen