Handelsbetingelser og abonnementsbetingelser
Som udgangspunkt forsøger vi at opføre os ordentligt og anstændigt. Vi vil ikke sælge dig noget, du ikke er tilfreds med. Og vi plejer at klare de fleste uenigheder i god ro og orden.
Når det er sagt, så kan du læse vores officielle betingelser herunder. Dem skal vi også have for at opfylde loven.
(Gældende for ncnm.dk, heilpraktikerskolen.dk, kostakademiet.dk og e-medicus.dk)
1. Virksomhedsoplysninger
Produkter og tjenester i form af kurser, uddannelser, fysiske og digitale produkter udbydes af:
Nordic College of Natural Medicine ApS
Skovvejen 29
DK-8850 Bjerringbro
CVR: 39697513
E-mail: ncnm@ncnm.dk
Telefon: +45 60 88 50 70
www.ncnm.dk
2. Produkter og levering
Vi tilbyder digitale produkter (onlinekurser, webinarer, medlemsuniverser m.m.) samt fysiske produkter (bøger og undervisningsmateriale) og undervisning i form af både online og fysiske kurser/uddannelser.
Digitale produkter leveres straks efter køb via vores onlineplatform (Simplero).
Fysiske produkter leveres normalt inden for 5 hverdage. Betaling for fysiske produkter trækkes først, når varen afsendes.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms eller er momsfrie, medmindre andet tydeligt fremgår. Eventuelle leveringsomkostninger for fysiske produkter fremgår ved betaling.
3. Betaling
Betaling kan ske med betalingskort (Dankort, VISA, Mastercard) eller MobilePay.
Ved ratebetaling tilmeldes beløbet til automatisk betaling ved første køb, og efterfølgende rater trækkes automatisk på de aftalte tidspunkter.
Kvittering for betaling sendes automatisk til den e-mailadresse, du har angivet ved køb.
Du kan til enhver tid opdatere dine betalingsoplysninger via det link, der fremgår af kvitteringsmailen.
4. Rettigheder og brug
Alle rettigheder til kurser, undervisningsmateriale, workshops, events og digitale produkter m.m. tilhører Nordic College of Natural Medicine ApS.
Ved køb opnås udelukkende licens til personlig brug. Det er ikke tilladt at kopiere, videresælge, dele, udlåne eller på anden måde distribuere materialet uden forudgående skriftlig aftale.
5. Fortrydelsesret – digitale produkter
Ved køb af digitale produkter, som du får adgang til med det samme, bortfalder fortrydelsesretten jf. Forbrugeraftaleloven §18-§25, hvis du anerkender det i forbindelse med købet.
Men, vi tilbyder altid 14 dages fortrydelsesret på E-medicus og 30 dages fortrydelsesret på onlinekurser.
6. Fortrydelsesret – fysiske produkter
For fysiske produkter (bøger) har du 14 dages fortrydelsesret fra modtagelsesdatoen.
Hvis du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten, skal du give os besked på e-mail: ncnm@ncnm.dk inden fristens udløb. Du afholder selv udgiften til returnering.
Varer skal returneres i original stand og emballage.
Du har desuden 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.
7. Webkurser – udvidet returret
For E-medicus og Kostpiloten tilbyder vi 14 dages fuld returret.
For NCNM’s enkeltkurser tilbyder vi 30 dages fuld returret.
For Kostakademiets temakurser tilbyder vi 7 dages fuld returret.
Du behøver ikke at angive en grund.
Kontakt os blot på ncnm@ncnm.dk eller tlf. 60 88 50 70, så refunderer vi betalingen til dit betalingskort uden spørgsmål.
8. Betingelser for betaling og opsigelse af Heilpraktikeruddannelsen og E-medicus
Ved tilmelding til uddannelsesforløb gælder følgende vilkår:
Hvis du betaler i rater, og en betaling udebliver, suspenderes din adgang til undervisningsmateriale og medlemsforum, indtil betaling er modtaget.
Hvis du ønsker at stoppe dit forløb, kan du til enhver tid opsige det. Indbetalte beløb refunderes ikke.
Har du betalt et semester samlet, kan du dog få refunderet et beløb svarende til de resterende rater for den pågældende rateperiode (1. semester: 6 rater, 2. semester: 5 rater, 3. semester: 5 rater, 4. semester: 9 rater).
Du er aldrig forpligtet til at betale mere, end hvad du allerede har indbetalt ved opsigelsen.
Ved opsigelse lukkes din adgang til materiale og medlemsforum med det samme.
Bemærk, at vores vilkår er mere fordelagtige end minimumskravene i Forbrugeraftaleloven (§28, stk. 1), som giver dig ret til at opsige aftalen efter 5 måneder med en måneds varsel, hvor indbetalte beløb for fremtidig undervisning skal tilbagebetales straks (§29, stk. 1).
E-medicus: Du har desuden 14 dages fuld returret fra købsdatoen.
9. Abonnementer og forlængelser
Abonnementer kan til enhver tid opsiges enten ved at sende en e-mail til ncnm@ncnm.dk eller ved selv at logge ind på din konto og afslutte abonnementet.
Opsigelsen træder i kraft øjeblikkeligt.
Efter opsigelsen vil du ikke blive opkrævet yderligere betalinger.
Allerede betalte perioder refunderes ikke.
Ved tilmelding til abonnement accepterer du, at beløbet trækkes automatisk fra det angivne betalingskort i starten af hver abonnementsperiode (fx månedligt eller årligt).
Du modtager kvittering pr. e-mail ved hver betaling.
10. Ansvarsfraskrivelse
Alle vores uddannelser og kurser har til formål at formidle viden og læring. Indholdet kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling.
Nordic College of Natural Medicine ApS kan ikke gøres ansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af brug af information, undervisning eller produkter.
11. Behandling af personoplysninger (GDPR)
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning (GDPR).
Du kan læse mere i vores privatlivspolitik, hvor du bl.a. kan se, hvordan vi opbevarer og anvender dine data, og hvilke rettigheder du har.
12. Klager og tvister
Hvis du ønsker at klage over et køb, skal du kontakte os på ncnm@ncnm.dk.
Kan vi ikke finde en løsning sammen, kan du klage til:
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Du kan også bruge EU’s online klageportal.
13. Lovvalg og værneting
Alle køb og aftaler er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister afgøres ved danske domstole.
Senest opdateret: Oktober 2025